23-02-2019   kl. 19.00Luk



Tilmeld dig herSe deltagerliste

Tilmelding via klubbens kalender hurtigst muligt - det er gratis at deltage.

Vi glæder os til at kunne invitere til klubaften med Nicolai Sehested, der vil fortælle om sine sejladser 83.000 km jorden rundt med Volvo Ocean Race. Hvad får en til at sejle jorden rundt på en sejlbåd bygget i kulfiber? Hvad får en til at opgive alt for at udsætte sig selv for umenneskelige strabadser i 9 måneder? Hvordan føles det at surfe en 10 meter høj bølge midt om natten i Sydhavet? Eller hvor stor er skuffelsen, når det går galt og drømmen bliver knust? Kan man vænne sig til vådt sejlertøj i 9 måneder? Og hvad med pulvermad?

Få svarene og kom og hils på Nicolai når han kommer og besøger os i Kolding Sejlklub

Lørdag den 23 februar kl. 19.

Nicolai begyndte som tiårig i Kolding Sejlklub i optimistjollen. ”Hurtigt fandt jeg ud af, der var et konkurrenceelement, og da jeg opdagede det, var det svært at give slip.”

Som 18 årig gymnasieelev fik Nicolai og tre af hans gymnasievenner en ekstremt ambitiøs ide. Nicolai og hans sejler venner i Kolding Sejlklub ville lave et match racing-hold, og de ville i verdenseliten. Ideen lød vild, men sejlads var ikke uvant for vennerne. Som børn havde de sejlet mod hinanden i mange år i optimistjoller i Kolding Sejlklub. Nicolai Sehested vandt DM to gange og førte verdensranglisten i to år. Efter et halvt år bliver de nummer to til deres første stævne, danmarksmesterskabet i MatchRace og senere kom de på podiet ved både europa- og verdensmesterskaber

Nicolai fik i 2013 muligheden for at komme med på et af de syv hold, der skulle sejle Volvo Ocean Race, den største konkurrence i sejlsportsverdenen. Han sejlede med Team Vestas Wind, men nåede kun at være med på fire af de ni etaper. På anden etape i november/december 2014 stødte båden på et rev i Det Indiske Ocean. Båden blev totalskadet, men blev repareret og teamet nåede at deltage og få en anden- og en sjetteplads på de to sidste etaper.

I 2017/18 deltog Nicolai som rorsmand i Volvo Ocean Race med Team AksoNobel . Under hans styring slog teamet rekorden for, hvor lang en distance en sejlbåd kan tilbagelægge på 24 timer, 1115 km., sejlet på et døgn i Atlanten.

Næste udgave af den verdensomspændende kapsejlads er i 2021. Nicolai arbejder allerede nu på at sætte en foilende Open 60er op til næste race .

”At sejle en 65 fods-kapsejladsbåd igennem natten for fuld blæs er som at køre en bil på en motorvej om natten med slukkede forlygter, så hurtigt som den kan.”

Venlig sejlerhilsen
Kolding Sejlklub
Bestyrelsen


 

Jorden rundt m. Nicolai Sehested

Billedtekst


Dokvej 1 - 6000 Kolding - Tlf.: 75 53 99 41 - Kontorets åbningstid tirsdage og onsdag 16.30-17.30 - koldingsejlklub@koldingsejlklub.dk